De mest effektive overlever
En god tommelfingerregel inden for virksomhedsdrift er, at hvis man vil sikre sig en plads på markedet, skal man have et produkt, som er mere bæredygtigt end konkurrenternes. Det kan undersøges ved hjælp af LCA, har fiskemelsfabrikken TripleNine i Esbjerg erfaret.
Hos TripleNine Fish Protein i Esbjerg ser miljøchef Ewan Worck Nielsen LCA som en del af fremtiden.
”Vi har ikke brugt ret mange ressourcer i et systematisk arbejde med LCA, men jeg forventer, at det kun er et spørgsmål om tid. Udviklingen går i retningen af, at det bliver en naturlig ting for en virksomhed at bruge livscyklusvurdering, ligesom man heller ikke kunne forestille sig at have en virksomhed uden regnskabsdisciplin,” siger Ewan Worck Nielsen.
Fiskemelsindustrien udførte for et par år siden en livscyklusscreening, som vurderede de fedtstof- og proteinprodukter, industrifiskene bliver lavet om til, i forhold til alternativerne på markedet som for eksempel raps og soya. Alle tre produkter bliver nemlig brugt i produktionen af dyrefoder, både til husdyr og fiskeopdræt.
”Samlet set kunne vi se, at for soyamel og soyaolie er det pesticidforbruget ved dyrkningen, der er den mest væsentlige miljøbelastning, hvor det er energiforbruget til havs og på fabrikken hos os,” forklarer Ewan Worck Nielsen.
Til lands og til vands
For fiskemelsindustrien ligger ressourceforbruget altså på skibene, som sejler på diesel, og på fabrikkerne, hvor fisken bliver kogt og tørret, og olien bliver skilt fra fiskemelet.
”Vi kan arbejde på at reducere den væsentligste miljøbelastning, som er energiforbruget, ligesom vi kan arbejde på at optimere fordøjeligheden og den biologiske værdi af proteinet, som dels hænger sammen med, hvor frisk fisken kan landes, dels med procesteknologien”, siger han.
Den biologiske værdi i foderstoffer er et udtryk for, hvor meget kød der kommer ud på den anden side, når man fodrer med et bestemt produkt. Hvis man fodrer med produkterne fra industrifiskene, får man mere kød og mindre gødning ud af et gram fiskeprotein, end ved at fodre med for eksempel raps- eller soyaprotein. Så jo højere biologisk værdi, jo bedre er det for miljøet, hvis altså produktionen er fornuftig rent energimæssigt. Man bliver altså nødt til at have bundlinjen med, når man gør energiregnskabet op.
”Den dag det lykkes soyafabrikanterne at minimere deres brug af pesticider, vil de stå meget stærkere. Det er jo et ’skrækscenarie’, som vores branche kan have. Vi mener, vi har et ganske fantastisk proteinprodukt, men hvis miljøbelastningen ikke står mål med fordelene, må man jo se til konkurrenterne. Og rent samfundsøkonomisk burde vi lave soya eller raps, hvis det kunne matche det protein, vi får fra fisk,” siger Ewan Worck Nielsen i blank erkendelse af, at LCA for TripleNine er en måde at få blik for, om der på sigt overhovedet er en plads på markedet til et produkt som deres.
”Jeg ser i høj grad LCA som en form for SWOT-analyse. LCA’en kan være med til at udpege de steder, hvor der skal sættes ind, hvis man skal være sikker på at lave noget, der er bæredygtigt. Det, der ikke er bæredygtigt, vil dø, fordi det på sigt ikke er konkurrencedygtigt. Så gennem en LCA får vi et overblik over, om vi kan overleve eller ej. På den måde kan man komme på forkant med udviklingen, hvis man laver en LCA,” siger han.
Fakta om TripleNine Fish Protein
TripleNine Fish Protein producerer fiskemel (fiskeprotein) og fiskeolie til brug i dyrefoder. Cirka en million tons industrifisk som tobis, brisling, blåhvilling og sperling ryger på et godt år igennem fabrikkerne i Thyborøn og Esbjerg, som beskæftiger cirka 250 ansatte.
Læs mere: TripleNine Fish Protein
