Tungmetaller, organiske miljøfarlige stoffer og hormonstoffer – hvordan renses spildevandet bedst?
LCA er et effektivt værktøj til at sammenligne de miljømæssige aspekter ved forskellige former for udvidet spildevandsrensning. En stor undersøgelse peger på, at sandfiltrering er en god form for rensning bedømt ud fra både tekniske, økonomiske og miljømæssige hensyn.
Løbende stramning af kravene til rensningsanlæg øger behovet for at etablere ekstra renseforanstaltninger som f.eks. sandfiltrering, ozonering, UV-behandling, membranfiltrering m.v.
Tendensen i Danmark har de seneste år været, at antallet af renseanlæg mindskes, og de største af anlæggene bliver endnu større. Dermed bliver spildvandsrensningen også mere effektiv.
I 2004 rensedes således langt størstedelen af spildevandet på MBDN(K) (mekanisk-biologisk rensean-læg med kvælstoffjernelse) anlæg på over 10.000 PE.
En undersøgelse udført af COWI A/S (teknisk og økonomisk vurdering) samt Wenzel ApS (miljøvurde-ring/LCA) og IPU (miljøvurdering/økotoksicitet) har sammenlignet 3 teknikker til forbedret rensning af spildevand:
- Sandfiltrering
- Ozonering
- Membran BioReaktor (membranfiltrering)
Disse teknikker er sammenlignet både teknisk, økonomisk og miljømæssigt. Miljømæssigt er ved hjælp af LCA vurderet, hvor stor en miljøgevinst, der opnås ved rensningen. Miljøgevinsten er her forstået som mængden af miljøfarlige stoffer, der fjernes ved rensningen, sammenlignet med de miljøpåvirkninger, der indføres ved rensningen som følge af anlæg og drift af rensningsanlægget samt bortskaffelse af en øget slammængde.
Ved miljøvurderingen er medtaget en række miljøfarlige kemiske stoffer, herunder tungmetaller, hor-monforstyrrende stoffer, LAS mv. Herudover blev forudsat, at spildevandsslam blev bortskaffet ved forbrænding.
De indførte miljøpåvirkninger er additive, hvilket betyder at de forskellige påvirkninger skal lægges sammen for at opgøre den totale påvirkning. De undgåede påvirkninger kan dog ikke lægges sammen og kun en af de angivne undgåede påvirkninger (saltvand eller ferskvand) skal anvendes når der sammenlignes med de indførte påvirkninger.
Om påvirkningen knytter sig til saltvand eller ferskvand afhænger af, om udledningen i praksis sker til ferskvandmiljøet eller det marine miljø. De store forskelle på de undgåede miljøpåvirkninger fra organiske stoffer og hormonforstyrrende stoffer for henholdsvis saltvand og fersk vand skyldes i stor udstrækning de sikkerhedsfaktorer, der er anvendt pga. manglende data. Den største datamangel og dermed anvendelse af høje sikkerhedsfaktor gælder for udledninger til saltvand.
For sandfiltrering vurderes det, at de indførte miljøpåvirkninger primært stammer fra driften af renseanlægget, konkret fra anlæggets el-forbrug. De undgåede miljøpåvirkninger stammer hovedsageligt fra tungmetaller.
Der er dog mange andre stoffer i spildevandet, og mange af disse adsorberer til partikler og fjernes derfor også i sandfiltreringen i en vis udstrækning. Så meget peger på, at sandfiltreringen giver væsentligt større undgåede miljøpåvirkninger end indførte. Derfor må sandfiltrering fra et miljøperspektiv betragtes som en god teknologi for rensning af spildevand.
Membran Bioreaktoren bruger mere energi end sandfiltrering, faktisk 20 gange mere. Dette bruges dels til at transportere det rensede spildevand gennem membranen og dels til at forebygge mod tilstopninger af membranen. Der fjernes primært stoffer, der adsorberer til partikler, men det er også muligt på en be-grænset plads at fremme den biologiske nedbrydning grundet høj koncentration af aktiv biomasse. Rensningen kan blive bedre end sandfiltrering.
Den undgåede påvirkning knyttet til hormonforstyrrende stoffer er usikker, da resultatet bygger på de-tektions grænser og ikke på kontante målinger. Overordnet vurderes, at det store energiforbrug betyder, at de indførte påvirkninger er større end de undgåede påvirkninger både for ferskvandsmiljøet og det marine miljø.
Projektet illustrerer mulighederne for med LCA at sammenligne giftigheden af forskellige kemiske stoffer som f.eks. tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer. LCA gør det muligt at kvantificere miljøpåvirkninger og at præsentere resultaterne på en letforståelig måde.
Faktaboks
Projektet “Videregående renseteknologier for kommunalt spildevand” er finansieret af DANVA, Miljø-styrelsen, Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S. Projektet er udført i et samarbejde mellem COWI A/S (teknisk og økonomisk vurdering), Wenzel ApS (miljøvurdering/LCA) og IPU (mil-jøvurdering/økotoksicitet). Den udarbejdede rapport kan downloades fra DANVA’s hjemmeside; www.danva.dk.
I løbet af projektet blev der estimeret effektfaktorer for økotoksicitet i ferskvand, jord og saltvand efter UMIP-metoden for tretten udvalgte stoffer:
- Metallerne cadmium, bly og nikkel
- Tensiderne LAS og nonylphenol
- De to kvindelige kønshormoner ethinyløstradiol og østradiol
- PAH’erne benz(a)pyren, benz(b)fluranthen, benz(g,h,i)perylen, benz(k)fluranthen og inde-no(1,2,3-cd)pyren
- Phthalaten DEHP.
