Det er en god idé med fælles indsamling af metal-, plast- og glasemballage

Københavns Kommune indførte i 2006 fælles indsamling af drikkevareemballage uden pant for at øge genanvendelsen med mindst 40 tons/år.

Ved at anvende de eksisterende kuber til indsamling af glasflasker til også at indsamle metaldåser og plastflasker kan der ekstra indsamles mindst 40 tons metal og plast årligt. Herved mindskes tabet af res-sourcer, og påvirkningen af miljøet ved at forbrænde emballagerne undgås. De 40 tons svarer i volumen til omkring 320 tons glasemballage, da plast og aluminium er lettere end glas. I forhold til den tidligere praksis, hvor metal og plast bortskaffes sammen med dagrenovationen, forventes ordningen at reducere drivhuseffekten med 13 PE (personækvivalenter), og forsuringen vil reduceres med 3 PE. Indsamlingen er anslået til at koste 7 kr/husstand/år. Denne ordning er valgt, da den giver den største forbedring af miljøbelastningen pr. anvendt krone.

“Udover de gode miljømæssige resultater havde vi et ønske om at tage hensyn og ikke belaste byens rum. Det har været overvejet at stille beholdere til drikkevareemballage op ved alle husstande. Men det er ikke alle steder, at det er populært at få flere beholdere, og flere steder er der ikke plads”, siger Heidi Jensen fra Miljøkontrollen.

“Jeg forventer, at vi kan komme højere op end 40 tons/år, når ordningen er blevet godt indarbejdet, og der er etableret et bredt kendskab til den ude hos borgerne”, tilføjer Kennet Petersen fra R98. “Det tager typisk nogle år for borgerne at vænne sig til noget nyt”.

Pilotforsøg

I Danmark er der pant på de fleste af de dåser og plastflasker, danskerne drikker øl og sodavand af. Men der er faktisk en hel del dåser og plastflasker, som der af forskellige årsager ikke er pant på. Disse emballager går efter brug normalt med dagrenovationen og bliver typisk brændt i forbrændingsanlæg, hvilket betyder tab af ressourcer og påvirkning af miljøet.

Det ønskede Københavns Kommune og R98 at gøre noget ved. I forvejen står R98 for indsamling af glasemballage uden pant ved hjælp af kuber i hele kommunen. I stedet for at opstille nye kuber til dåser og plastflasker og dermed påvirke gadebilledet endnu mere blev det besluttet forsøgsvist at indsamle dåser og plastflasker sammen med glasemballage i et pilotforsøg.

Forsøget fandt sted i hele 2004 i to områder: Husum (etageboliger og haveboliger) og Christianshavn (etageboliger), som omfatter godt 12.500 husstande. Dette svarer til knap 5% af samtlige husstande i kommunen.

“Projektet blev iværksat på baggrund af Københavns Kommunes affaldsplan 2000-2004. Vi ønskede nemlig at skabe et erfaringsgrundlag for at beslutte, om der skulle indføres en permanent indsamling eller ej”, siger Heidi Jensen. “Der var flere projektmål. For det første ville vi gerne undersøge, om mængden af genbrugelige flasker blev hævet, såfremt kuberne også indeholder metaldåser og plastflasker, så færre glasflasker knuses. Forud for forsøget vidste vi ikke ret meget om kvalitet, afsætningspris og mængde af metaldåser og plastflasker. Det skulle forsøget afklare. Desuden ville vi gerne finde ud af, hvor meget miljø vi kunne få for pengene; altså hvad det ville koste at reducere miljøbelastningen. Endelig ville vi gerne undersøge, om der kom til at “flyde” færre metaldåser og plastflasker i området; med andre ord om der ville komme en æstetisk forbedring”.

“Genbrugsprocenten blev målt under forsøget. Sammenhængen mellem andelen af bløde emballager og genbrugsprocenten for flasker er ikke helt entydig. Der er en mulig tendens, som tyder på, at når andelen af bløde emballager øges med 1%, øges genbrugsprocenten med op til 20%. Kvaliteten af de indsamlede ikke pantbelagte metaldåser og plastflasker var god. Afsætningsprisen varierer i takt med verdensmarkedspriserne på råvarer og genanvendelige materialer”, tilføjer Kennet Petersen.

Opskalering til hele kommunen

Erfaringerne fra forsøget er blevet brugt til at beregne potentialet for hele Københavns Kommune.

Her sammenlignedes forsøgsordningen med den daværende situation i København (benævnt referencesituationen) samt et alternativt scenarie.

De tre situationer er følgende:

  • Referencesituation: Ingen genanvendelse af ikke-pantbelagt drikkevareemballage af plast og metal. Ergo heller ingen øgede mængder til genanvendelse og ingen øgede omkostninger til indsamling.
  • Forsøgsordning: Borgerne bringer ikke-pantbelagt drikkevareemballage af plast og metal til eksisterende glaskuber til genanvendelse.
  • Scenarie 1: Borgerne får afhentet ikke-pantbelagt drikkevareemballage af plast og metal ved husstanden via henteordninger.

Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, har miljøvurderet situationerne i form af livscyklusvurderinger, mens COWI A/S har beregnet de driftsøkonomiske konsekvenser.

Det forventes, at der ved den opskalerede forsøgsordning vil kunne indsamles mindst 40 tons ikke-pantbelagt drikkevareemballage af metal eller plast årligt. Dette svarer i volumen til omkring 320 tons glasemballage, da plast og aluminium er lettere end glas. I forhold til den daværende praksis, hvor metal og plast bortskaffes sammen med dagrenovationen, kunne drivhuseffekten reduceres med 13 PE (personækvivalenter), og forsuringen vil reduceres med 3 PE. Indsamlingen er anslået til at koste 7 kr/husstand/år.

Ved henteordningen (scenarie 1) vil der kunne indsamles 120 tons ikke pantbelagt drikkevareemballage årligt. I forhold til den daværende praksis, kunne drivhuseffekten reduceres med 26 PE og forsuringen reduceres med 5 PE. Omkostningen ved indsamlingen er ca. 9 kr/husstand/år.

Konklusion

Tager man alene miljøbrillerne på og ønsker den største genanvendelse og den største miljøgevinst, er henteordningen (scenarie 1) at foretrække. Tager man også hensyn til driftsøkonomien og ønsker den største genanvendelse og den største forbedring af miljøbelastningen pr. anvendt krone, er forsøgsordningen det bedste alternativ. Efter indsamlingsordningen blev indført i København, er der blevet indført en ny pantordning for kildevandsflasker o.lign. Det betyder, at besparelsespotentialet nu er mindre, men Københavns Kommune har valgt at fortsætte ordningen.

Fakta om Københavns Kommune

Overalt i Københavns Kommune har R98 placeret 2,2 m3 kuber og 900 liters beholdere til indsamling af tom glasemballage. I 2004 blev der indsamlet 5.887 tons, som blev genanvendt på følgende måde: skår 4.025 tons, hele flasker 1.832 tons. Herudover blev der indsamlet 11 tons pantflasker og 19 tons restaffald til deponi.
Parallelt med R98s glasindsamling vurderes det, at der blev indsamlet 950 tons flasker af andre.

Forsøgsscenariet er opbygget på samme måde som i det gennemførte indsamlingsforsøg på Christianshavn og i Husum, men opskaleret til hele Københavns Kommune.

  • Borgerne har mulighed for at bringe deres glas og flasker samt deres ikke pantbelagte drikkevareemballage af plast og metal til kuber, opstillet på offentlige arealer, samt 900 liters beholdere opstillet i gårdene. Der er endvidere placeret kuber på genbrugsstationer, nærgenbrugsstationer og kvartermiljøstationer. Det indsamlede glas, metal og plast transporteres til et sorteringsanlæg, hvor urenheder sorteres fra, mens resten sorteres i 4 fraktioner: skår til omsmeltning, flasker til genbrug, PET og PE-HD (blandet fraktion) samt aluminium og stål (blandet fraktion).
  • Plasten og metallet afsættes som to blandede fraktioner til efterfølgende sortering og oparbejdning.

Sammenlignet med referencesituationen reduceres mængden af dagrenovation til forbrænding svarende til den indsamlede mængde plast og metal til genanvendelse.

Læs mere: Københavns Kommune