På denne siden kan du finde svarene på de oftest stillede spørgsmål om LCA Center. Vores FAQ er inddelt i fire nedenstående emner:

Om LCA Center

Hvem står bag LCA Center?
Centret drives nu af IPU og FORCE Technology. Tidligere har centeret været drevet af IPU, FORCE Technology og COWI med tilskud fra Miljøstyrelsen. LCA Center er Danmarks officielle videnscenter for livscyklusvurderinger og livscyklustankegangen.

Hvornår blev LCA Center etableret?
LCA Center startede sine aktiviteter i September 2002 og blev officielt indviet i januar 2003.

Hvad er LCA Centers formål?
LCA Centers formål er at:

    • Hjælpe dansk erhvervsliv og andre, der har behov for miljøvurdering af produkter og tjenesteydelser i et livscyklusperspektiv.
    • Sikre at indsatsen på dette område i Danmark foregår på et solidt og videnskabeligt funderet grundlag.
    • Fremme produktorienteret miljøarbejde, herunder brugen af livscyklusvurderinger og andre miljøledelsesværktøjer.
    • Fastholde det gode samarbejde mellem alle væsentlige aktører på LCA-området i Danmark, der har præget udviklingen indtil nu.

Hvor mange ansatte er der i LCA Center?
Der er ingen ansatte i LCA Center. Opgaverne løses af ansatte hos IPU og FORCE Technology’s afdeling for Anvendt Miljøvurdering.

Livscyklustankegangen

Kan I henvise til noget materiale, der introducerer livscyklustankegangen?
Ja, prøv at kigge i “Kom godt i gang med livscyklustankegangen” fra Miljøstyrelsen. Du kan finde den elektronisk ved at klikke på følgende link.
Dansk version Engelsk version

Findes der noget materiale om ISO standarder for LCA?
Hovedprincipperne bag gennemførelsen af en LCA er beskrevet i de internationale standarder ISO 14040:2008 og 14044:2008, som kan benyttes i udarbejdelsen af en LCA. De to standarder omhandler:

    • ISO 14040: Principper og struktur.
    • ISO 14044: Krav og vejledning.

Hvordan kan man uddanne ansatte til livscyklustankegangen?
En oplagt mulighed er at lave intern træning af de ansatte. LCA Center bidrager gerne i den sammenhæng og kan være med til at planlægge og afholde kurser hos jer.

Hvordan kommer man som virksomhed i gang med LCA?
Vores anbefalinger til virksomheder, der ønsker at komme i gang er helt klart at starte i det simple med livscyklustankegangen frem for at springe lige ud i at lave detaljeret LCA på alle jeres produkter. Start evt. med en LCA screening, som i hovedtræk viser hvor den største belastning for jeres produkt kunne ligge. Herefter kan man overveje om det er værd at lave en detaljeret LCA.

Hvilke niveauer kan man arbejde på?
Niveauet man ønsker at arbejde med LCA på afhænger meget af, hvad man gerne vil have ud af arbejdet. Det går lige fra at anvende livscyklustankegangen i få af virksomhedens arbejdsgange som f.eks. indkøb eller lignende til at arbejde med fuldt detaljerede LCA’er, der kan anvendes offensivt på markedet, til at stille specifikke krav til leverandører, til procesoptimeringer og lignende.

Findes der er udbydere af netbasseret undervisning i LCA, miljøledelse, eller andre miljørelaterede emner? Jeg tænker ikke på de ‘masters-uddannelser’ og hele semesterforløb som universiteterne udbyder; men kortere – mere overskuelige uddannelsespakker ?
Hos LCA Center har vi konstateret , at der ikke er noget umiddelbart tilgængelig netbaseret undervisning når det handler om LCA, produktorienteret miljøarbejde og lignende. Derfor forsøgte vi for nogle år siden at sætte gang i noget. Vi fik skabt et godt team til at kunne udarbejde kurserne og ville gå via EU mål 2 programmet for at skaffe midler, men først skulle vi have solgt ideen til de små og mellemstore virksomheder i yderområderne (mål 2 områderne) – en svær opgave, men vi gjorde et ihærdigt forsøg. Desværre viste interessen sig at være nærmest lig med nul i denne gruppe, så trods kontakt til mere end 1.200 virksomheder, kunne vi ikke samle nok virksomheder til at kunne søge midler.
Vi stiller gerne op til at udvikle kurser, hvis der viser sig større interesse end dengang.

Har I nogle gode eksempler på virksomheder, der arbejder med miljø efter livscyklustankegangen?
Der er mange danske virksomheder, der på den ene eller anden måde arbejder med produktorienteret miljøarbejde på baggrund af livscyklustankegangen. Vi er ved at indsamle en række konkrete eksempler som vi vil præsentere på vores hjemmeside. Du kan se de eksempler vi har samlet sammen indtil nu under cases.

LCA metoder

Hvad er en livscyklusanalyse (LCA)?
En livscyklusanalyse – eller i fagsprog en livscyklusvurdering – er en opgørelse over og vurdering af de miljømæssig input og output i et produkts livscyklus fra vugge til grav. Et produkts livscyklus gennemløber typisk 4 faser – råmaterialefasen, produktionsfasen, brugsfasen og bortskaffelsesfasen. Du kan læse mere om livscyklusvurderinger på vores hjemmeside under ‘Hvad er LCA’.

Hvad betyder ‘UMIP’?
UMIP er en forkortelse for ‘Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter’ og er den officielle danske metode til livscyklusvurdering (LCA). Metoden er en af de mest anerkendte metoder internationalt og blev udviklet i første halvdel af 90’erne af DTU i samarbejde med førende danske virksomheder. Miljøstyrelsen finansierede udviklingen, der tog fire år. Metoden udvikler sig stadig løbende for at indbygge ny viden og nye muligheder, men grundprincipperne er de samme.

Hvad er forskellen på ‘mid-point’ og ‘end-point’?
Når man arbejder med LCA, så opgør man f.eks. emissionerne af CO2 fra alle processer. CO2 bidrager til drivhuseffekten, der er et ‘mid-point’, mens drivhuseffekten medfører yderligere dødsfald – f.eks. på grund af en større udbredelse af malaria – det er det man kalder ‘end-point’. Fordelen ved ‘end-point’ er, at det bliver lettere at forholde sig til de mulige konsekvenser. Den store svaghed er, at usikkerheden på resultaterne stiger betydeligt fordi miljøproblemerne er meget komplekse. Derfor anbefaler de fleste LCA-eksperter, at man holder sig til ‘mid-point’-metoder, hvor der er langt større konsensus. UMIP-metoden er en ‘mid-point’-metode.

Er LCA i hovedtræk det samme som LCC (life cycle costing)?
LCA står for Life Cycle Assessment og her kigger man på de miljømæssige forhold af et produkt i dets livscyklus. LCC kigger på økonomien i den samme værdikæde (livscyklus), så der kan være fordele ved at kombinere de to. Tankegangen er altså den samme, men der er fokus på to forskellige ting – økonomi og miljø – men der er også en sammenhæng mellem disse. Laver man LCA vil man ofte kunne opnå forskellige miljøbesparelser i værdikæden, hvilket f.eks. i form af ressourcebesparelser også direkte fører til økonomisk besparelser. De forbedringer man gennemfører på baggrund af en LCA er oftest koblet til økonomiske forhold som tilbagebetalingstid med videre. Nogle PC-værktøjer til at holde styr på de miljømæssige forhold i et produkts livscyklus (LCA) har også faciliteter til LCC.

Kan man lave “LCA” til alle produkter. F.eks. kan man også lave en for brød?
Ja, man kan i princippet lave LCA for ethvert produkt eller serviceydelse.
I LCA (life cycle assessment – livscyklusvurdering) går man ud fra en såkaldt funktionel enhed. En funktionel enhed fortæller noget om, hvad det er for en funktion, man skal have udført. F.eks. kan et krus’ funktion være at fungere som beholder for 2 dl varm kaffe tre gange om dagen. På den måde kan man sammenligne forskellige produkter, der kan opfylde den samme funktion.

Hvis man skal lave LCA på et brød, så vil man se på hvilke faser brødet gennemlever:

    • Råmaterialefasen, hvor kornet dyrkes på marken (her medtages miljøeffekter fra f.eks. gødning, pesticider, traktorkørsel m.v.).
    • Produktionsfasen, hvor ingredienserne æltes sammen og brødet bages – og måske emballeres og leveres til butikken.
    • Brugsfasen, hvor forbrugeren opbevarer og spiser brødet (her er ingen nævneværdige miljøbelastninger)
    • Bortskaffelsesfasen, hvor måske endeskorperne og emballagen bliver smidt ud og forbrændt sammen med andet affald. Desuden vil der være noget spildevand fra forbrugerens toilet, der skal renses på et rensningsanlæg (dette vil man ikke altid tage med).

Nogle gange finder jeg noget der hedder EDIP og andre gange UMIP. Hvad er egentlig forskellen?
Det er det samme på engelsk og på dansk. EDIP = Environmental Development of Industrial Products. UMIP = Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter.

Hvad er de nyeste tiltag inden for LCA?
På standardområdet revideredes ISO 14040-serien, der handler om LCA, i 2008. Samtidig ligger der nu en ISO 14025 om miljøvaredeklarationer, der har tætte relationer til LCA. Den handler om krav til opbygning af en ordning for miljøvaredeklarationer. Man må altså forvente i fremtiden at se forskellige nationale og internationale miljøvaredeklarationsordninger baseret på denne standard.

På metodeudviklingsområdet sker der også en del. Det er der, hvor man forsøger at omsætte emissioner til konsekvenser. UMIP 2003 er den nyeste danske metode og den inddrager f.eks. det faktum, at det ikke er lige meget om f.eks. en emission af SO2 sker i Danmark eller Italien. Samtidig forsøger flere og flere LCA-metoder at regne frem til såkaldte “End-points”, hvor man i stedet for at opgøre “mid-points”, som drivhuseffektækvivalenter, forsøger at give et bud på de reelle konsekvenser i form af tab af livskvalitet, menneskeliv, biodiversitet med videre.

LCA går i mange forskellige retninger lige nu. Der er nogle afgørende diskussioner, der skal tages internationalt. Man er bestemt ikke enige. Samtidig er der en indbygget problemstilling i at LCA bliver mere komplekst, mens virksomhederne har brug for noget mere simpelt. Vejen frem er implementering af livscyklustankegangen i virksomhederne – og det betyder ikke nødvendigvis, at der skal laves en LCA. Derfor er LCA center i fuld gang med at indsamle eksempler fra virksomheder, hvor livscyklustankegangen er implementeret for at inspirere endnu flere virksomheder til at gå i gang.

Bliver den danske miljøvaredeklarationsordning (MVD)internationalt brugbar?
Ordningen er internationalt orienteret, idet den følger ISO standarden 14025. Den bliver dog ikke internationalt accepteret, da der er forskellige retningslinier i MVD ordningerne i de forskellige lande. LCA går i mange forskellige retninger lige nu.

Kan I hjælpe os med at give et overslag på:

    • Tidsforbrug: man-months
    • Tidsforbrug: kalendertid
    • Typisk økonomisk omkostning for en virksomhed ved udarbejdelse af en LCA
    • Krav til ekspertviden

Det er et meget svært spørgsmål. Dette er mit personlige skøn, men selv mine grove intervaller er nok bredere i virkeligheden.
Man-months: 3-4 uger for et sammensat produkt (stol, vindue, kabel, o.l.). Noget længere for et komplekst produkt. Tidsrammerne er baseret på, at de fleste data er til rådighed, men at der kan arbejdes med specielle situationer.
Kalendertid: 1-2 måneder, hvis data er let tilgængelige. Ellers må der lægges måneder til, hvis man skal tilbage til leverandøren.
Økonomi: 50-150.000 pr produkt ved konsulenthjælp.
Krav til ekspertviden: Ja. Hvis en virksomhed ønsker at arbejde med LCA gennem længere tid, er det en god ide at have tilknyttet/ansat egen ressourceperson. For en enkeltstående LCA er det billigere at gå direkte til eksperten. Personligt foretrækker jeg en kombination, hvor konsulenten er starthjælp og underviser, men som gradvis træder mere og mere i baggrunden. Der er mange faconer og størrelser på en LCA, og prisen afhænger naturligvis af ønsket detaljeringsniveau. Prisen bliver billigere, hvis der er mange produkter med et vist overlap, fordi genbrug af data og systemer er muligt.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der er udarbejdet projekter, der handler om hvordan man har markedsført “konceptet” LCA. Herunder hvilke problemer man har oplevet, hvordan de er løst, og hvordan man har valgt at “benchmarke” det?
“Program for Renere Produkter” under Miljøstyrelsen er vel nok den største kombinerede udvikling og markedsføring af hele livscyklusbegrebet. Program for Renere Produkter har udviklet metoder, værktøjer med videre, men også etableret produktpaneler med videre til at drive udviklingen i de væsentlige brancher. Det er også under programmet, at der er lavet en del omkring grønne indkøb, som også hører ind under den produktorienterede miljøstrategi – og sidst men ikke mindst er det også programmet, der har opfostret LCA Center.

Miljømærkning er en anden del af den produktorienterede miljøstrategi, der dog ikke finansieres af Programmet for Renere Produkter. Desuden indgår livscyklusbegrebet i flere tilfælde i EU-lovgivningen, som altså også “markedsfører” livscyklusbegrebet.

LCA er dog blot en lille og ikke altid nødvendig del af det, der er vigtigt – at virksomheder og andre benytter livscyklustankegangen. LCA Centers opgave er netop at udbrede kendskabet til og brugen af livscyklustankegangen, så LCA Center er et tydeligt eksempel på, hvordan man i Danmark markedsfører hele livscykluskonceptet inkl. LCA.