LCA baseret miljøvurderingsmodel til anlægsprojekter
Århus Kommunes forvaltning for Teknik og Miljø anvender miljøvurderingsmodel, hvor der ses på både anlægs- og driftsfasen.
Modellen blev første gang afprøvet ved vurdering af spildevandsløsninger for omkring 2.000 ejendomme i det åbne land, hvor Århus Kommune forventer at skulle investere ca. 100 mio. kr. over en årrække. Under modelarbejdet blev der set på anlægsfasen, drift i 20 år samt drift i 100 år. Det viste sig, at driftsfasen tæller nok så tungt, hvilket er afgørende for valg af løsning.
“På langt sigt bliver kloakeringsløsningerne gunstigere end de biologiske minirenseanlæg, hvorimod de stadig ikke kan konkurrere med nedsivningsanlæggene”, siger Kim Meilstrup, som fortsætter: “Efter nedsivningsanlæg følger biologisk sandfilter, beplantet filteranlæg og pileanlæg”.
Er disse konklusioner overraskende? Hvad var forventet?
“Ja, vi må indrømme, at ikke alle resultaterne var helt som forventet. Driftsfasen tæller tungere, end vi havde regnet med. Det belaster specielt de biologiske minirenseanlæg, der bruger en del el i løbet af den samlede levetid. Derved bliver de relativt dyre tryksatte kloakeringsløsninger konkurrencedygtige på langt sigt, både økonomisk og miljømæssigt.”
Har anvendelse af modellen medført bedre/andre løsninger?
“Vores seneste Spildevandsplan opererer med betydeligt flere ejendomme, der skal kloakeres med tryksatte systemer end først antaget, selvom det er noget dyrere i etablering. Nedsivningsanlæggene bruger meget få ressourcer i både etablering og drift, og de er umiddelbart vores første prioritet, sammenlignet med de øvrige individuelle løsninger. Der er dog ikke alle steder, man kan lave nedsivningsanlæg på grund af vandindvindingsinteresser, grundvandsforhold og i landsbyer. Så det har ikke betydet en højere prioritering af nedsivningsanlæggene, og hvis vi alligevel laver kloakering i et område, så tager vi også ejendomme med, selvom der godt kunne laves nedsivning.”
Hvad har I gjort i praksis og hvorfor?
“Den nyeste Spildevandsplan er ændret på en måde, så den er i overensstemmelse med konklusionerne fra miljøvurderingen. Dermed er køreplanen også bestemt for vores videre arbejde med forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Det skal ikke opfattes sådan, at vi slet ikke har biologiske minirenseanlæg, for hvis ejendommene ligger relativt spredt, så bliver etableringsomkostningerne til kloakering for store.”
Andre anvendelser
Kan du give andre eksempler på anvendelse af modellen, og er elementer af modellen brugt til spildevandsplan 2006-2009?
“Der er også gennemført miljøvurdering af eksempelvis kloaksaneringsprojekter. Her har miljøvurderingen også været et af flere elementer, der har dannet samlet grundlag for valg af løsning, f.eks. set i relation til dimensioneringsgrundlag for overløbsbassiner og kriterier for, hvornår fælleskloakerede bydele skal ændres til separat kloakering. På mange andre projekter har man dog ikke på samme måde valgmuligheder, idet der ofte er en række praktiske bindinger, der skal tages med i betragtning.
Eftersom miljøvurdering af anlægsprojekterne i nogle tilfælde medfører ændringer i løsningsprioriteringen, så smitter det direkte af på for eksempel Spildevandsplan 2006–2009. Den er samtidigt et planlægningsredskab for en række fremtidige projekter, og den har derfor været underkastet sin egen miljøvurdering i henhold til lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Det har igen medført opprioritering af kompenserende tiltag for vandføring i nogle af de vandløb, der i fremtiden kan forventes at opnå en relativt lav vandføring”, slutter Kim Meilstrup.
Baggrund
Byrådet i Århus Kommune besluttede i 2004, at indstillinger vedrørende anlægsbevillinger over en vis størrelse til Byrådet skal gennemgå en miljøvurdering. Med dette tiltag fik Byrådet mulighed for at inddrage miljøbetragtninger i beslutnings-processerne og derved sikre, at der sættes fokus på miljøet på et tidligt tidspunkt i gennemførelse af kommunale projekter. Det er derfor et krav, at alle Byrådsindstillinger vedrørende større projekterings- og anlægsbevillinger underkastes en miljøvurdering.
Vand- og Spildevandsafdelingen (tidligere Miljøkontoret) i Århus Kommune har udviklet en model til miljøvurdering af anlægsprojekter, der indstilles til Byrådet. Denne model er en del af et samlet værktøj, der guider brugeren igennem miljøvurderingen og hjælper med til at sikre, at alle eventuelle miljøkonsekvenser bliver taget i betragtning og redegjort for. De miljøparametre, der vurderes, omfatter ressourcer, affald, luft, støj, vand, jord, natur og kultur samt trafik. Miljøvurderingen kan bruges til at prioritere valgmuligheder og derved bidrage konstruktivt til at minimere projektets miljøkonsekvenser.
Miljøvurderingsmodellen består af en procedurebeskrivelse, en skabelon, der samtidig fungerer som et checkskema, og et bilag til at hente flere informationer i. Det er hensigten, at modellen som udgangspunkt skal kunne anvendes af alle projektledere uanset miljøfaglig baggrund og viden. Modellen er implementeret i relevante fagkontorer ved gennemførelse af en workshop i kommunens tekniske afdeling.
